At HOLDE orden…

Og hvordan BEVARER man så en rimelig orden?

1-ting-ind-1-ting-ud, når du køber en ny ting smider du den gamle ud, gælder ikke mindst tøj

Prøv at skabe en permanent plads til en stor klar sæk, hvor du placerer de ting du smider ud hen ad vejen, og læs det af på genbrugscentralen. Måske har du bil, eller kan aftale kørelejlighed en gang imellem

Hvis man, som jeg, er flyttet en del gange i livet, så kommer sorteringen jo ret naturligt i den forbindelse. Ingen grund til at flytte med mere end det allermest nødvendige.
Har du ingen flytning forude, vil jeg anbefale dig at tage oprydningsbrillerne på en gang om året, og gerne samme tidspunkt hvert år, så er det nemmere at huske. Tro mig – du vil blive overrasket over at du med brillerne på endnu engang kan finde overflødigheder ved hjælp af de 5 trin.
Foråret fungerer godt til den store oprydning for mig, det er dér mine sanser vågner, og jeg får lyst til forandring, farver, luftighed og florlette forårsblomster i vaserne.